Få vores nyheder på mail

​Virtu Cycling Group er ny sponsor for pointtrøjen i PostNord Danmark Rundt

Pressemeddelelse   •   Sep 11, 2017 13:08 CEST

Virtu Cycling Group er ny navnesponsor for Pointtrøjen i PostNord Danmark Rundt 2017.

Virtu Cycling Group er ny sponsor for den grønne pointtrøje i PostNord Danmark Rundt der indledes tirsdag.

Tidligere i dag blev det meddelt, at Riis Seier Project skifter navn til Virtu Cycling Group. Det sker for at sikre en klar rød tråd i alle koncernens aktiviteter fremadrettet.

Navneskiftet markerer Virtu Cycling Group ved i år at være navnesponsor for PostNord Danmark Rundts grønne pointtrøje.

- Vi er som mange danskere fascinerede af cykelsporten og i særdeleshed af PostNord Danmark Rundt. Løbet har både udviklet danske ryttere og dansk cykelsport, og det vil vi hos Virtu Cycling Group også gerne. Som navnesponsor af Virtu Cycling Pointtrøjen håber vi at kunne give noget tilbage til til dansk cykelsport og fremme den sunde livstil - formen, frirummet og fællesskabet - som vi synes, går hånd i hånd med cykling, siger direktør for Virtu Cycling Group, Nicolai Jørgensen og uddyber:

- PostNord Danmark Rundt er den største tilbagevendende sportsbegivenhed i Danmark, og løbet har i mange år leveret en stor cykelfest til alle danskere. Vi vil gerne være med og støtte op om den fest, og så håber vi på, at folk selv bliver inspireret til at hoppe op på cyklen, når de ser Virtu Cycling Pointtrøjen i løbet.

Virtu Cycling Pointkonkurrencen
I alt otte Virtu Cycling Pointspurter er indlagt undervejs på etaperne i årets løb. Her køres om 5, 2 og 1 point til de tre første ryttere. De første 12 ryttere der krydser målstregen på 1., 2., 3. og 5. etape tildeles fra 15 til 1 point. Se de indlagte Virtu Cycling Pointspurter her (åbner i nyt vindue).

Om Virtu Cycling Group
Virtu Cycling Group (VCG) er en koncern af brands og virksomheder med rod i cykling og cykelbaserede aktiviteter. Koncernen tæller Danmarks største erhvervs- og cykelnetværk, Virtu Business Club, et rejsebureau Virtu Travel, den virtuelle træningsplatform Virtu Go, den stationære cykel VirtuPro og det toskanske cykelhotel Villa Pacini (Virtu Villas). Dertil ejer og driver VCG et kontinentalhold og et World Tour-hold for kvinder. Målet er også at skabe et World Tour-hold for herrer, og gennem koblingen af professionel cykling og de øvrige brands og virksomheder i koncernen at skabe unikke cykeloplevelser, der forbedrer menneskers fysiske, mentale og sociale velbefindende. Ejerkredsen i VCG er Bjarne Riis, Lars Seier og Jan Bech Andersen. For mere information: www.virtucycling.com

Kontaktinformation
Kontakt direktør Nicolai Jørgensen, Virtu Cycling Group, mobil: 22 77 17 31

PostNord Danmark Rundt køres fra den 12. til 16. september fra øst mod vest. Rytterne præsenteres i år på Frederiksberg Rådhusplads, mens årets finale kommer til at foregå på en kuperet rundstrækning i den europæiske kulturhovedstad Aarhus. DR sender live fra alle etaperne.

Etapeløbet Danmark Rundt, arrangeret af Danmarks Cykle Union, blev første gang afviklet i 1985. Matti Breschel har med ni etapesejre rekorden for flest etapesejre i løbet. Se mere statistik her (åbner i nyt vindue). 

Konkurrencer i PostNord Danmark Rundt 2017
PostNord #førertrøjen (samlet klassement)
SKODA #ungdomstrøjen (Født i 1995 eller senere, samlet klassement) 
Virtu Cycling #pointtrøjen (pointkonkurrencen) 
Make-A-Wish Ønskefonden #bakketrøjen – sponseret af Sunweb (bakkekonkurrencen)
Julemærkefonden #fightertrøjen (fighterkonkurrencen)

Etaperne 2017
12. september 1. etape: Frederiksberg - Kalundborg 176,6 km
13. september 2. etape: Svendborg - Odense 183,8 km
14. september 3. etape: Otterup - Vejle 183,6 km
15. september 4. etape: Enkeltstart Randers 17,8 km
16. september 5. etape: Ebeltoft - Aarhus 198 km

Den officielle startliste i PostNord Danmark Rundt bekræftes mandag kl. 17.00. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar