Få vores nyheder på mail

Resultater fra bane-DM 2017

Nyhed   •   Okt 08, 2017 18:01 CEST

Niklas Larsen og Trine Schmidt vandt begge guld i både individuelt forfølgelsesløb og scratch ved weekendens DM på banen i Odense, hvor Mikkel Bjerg satte ny dansk timerekord. 

Hos herrerne sikrede Niklas Larsen sig også guldet i 1.000 meter TT foran Kristian Kaimer Eriksen og Julius Johansen, mens Larsen måtte nøjes med sølv i pointløb, hvor Casper Folsach vandt, og Julius Johansen fik bronze - de samme ryttere havde stået på podiet i scratch og individuelt forfølgelsesløb.

I kvindernes pointløb vandt Julie Leth foran Amalie Winther Olsen og Tusnelda Svanholmer. Amalie Winther Olsen vandt desuden DM i sprint foran Anika Rasmussen, der tog sig af sølvmedaljen, og Kirsten Herup Søvang, som fik bronze, og podiet var det samme i 1.000 meter TT. 

Trine Schmidt var suveræn i scratch og henviste Amalie Winther Olsen og Julie Leth til de sekundære placeringer, og billedet var det samme i individuelt forfølgelsesløb blot med den forskel, at Julie Leth tog sig af sølvet, mens Amalie Winther Olsen fik bronze.

I forbindelse med weekendens bane-DM slog U23-verdensmesteren i enkeltstart, Mikkel Bjerg, Ole Ritters danske timerekord, da han kørte 52,311 kilometer på de 60 minutter. Den nye danske rekord er den fjerdebedste i verden nogensinde.

                                                    ---- SE ALLE RESULTATER HER ----

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar