Få vores nyheder på mail

Nyhedsbrev #1 2017

Nyhed   •   Feb 15, 2017 00:01 CET

Nyhedsbrev nr. 1 2017


Kongres/årsmøde

DCUs repræsentantskab eller ”DCUs Folketing” var i den tredje weekend i januar samlet i Idrættens Hus i Brøndby til den årlige kongres. Kongressen er mest af alt at sammenligne med en generalforsamling.

I år var der fremsat to lovforslag som skulle behandles og endeligt godkendes ved afstemning blandt repræsentanterne. Begge forslag blev velmodtaget og godkendt med størst muligt stemmetal.

Det første lovforslag var Ændring af DCU’s organisatoriske struktur i to af unionens paragraffer, således, at der afholdes en årlig kongres, hvor kongressen godkender bestyrelsens beretning, afholdelse af respektive valg samt godkendelse af regnskabet. Forslaget er motiveret med et ønske om at skabe en mere sammenhængende kongres / årsmøde, hvor regnskabet fra det forgange år og budgettet for det efterfølgende år fremlægges. Dette skal ses i en sammenhæng til de strategiske spor som bestyrelsen ligger op til at DCU arbejder med. Formålet er at skabe en mere helhedsorienteret tilgang til kongressen, frem for den nuværende form med to årlige kongresser, hvor budget og valg sker i januar og regnskabet for det forgangne år behandles ultimo juni. Den årlige kongres afholdes hvert år i april. Første gang i april 2018.

I det første lovforslag var der tillige indeholdt de nødvendige strukturelle tilpasninger i forhold til BMX indtræden i DCU. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Det andet lovforslag: BMX optages som disciplin og udvalg i DCU

UCI har besluttet, at BMX organisation skal være organiseret under de nationale cykleunioner. Tilføjelse af BMX udvalg til DCU’s love og regler samt valg af formand for BMX udvalget. Nu er BMX-disciplinen hermed officielt en del af cykel-familien – velkommen til jer alle.

Læs nyheden om BMX fra kongresdagen

Børne- og Ungdomsudvalgets Mikkel Fenneberg lavede en video fra kongressen. Har du ikke set på DCU's hjemmeside eller på Youtube endnu, så er den her: 

Se videoen fra kongressen her


Valg af bestyrelsen

Under valg til bestyrelsen blev nedenstående bestyrelsesmedlemmer valgt

Formand, Henrik Jess Jensen og bestyrelsesmedlem, Jakob Knudsen begge genvalgt for to år. Bo Belhage blev valgt som bestyrelsesmedlem for to år og Lars Ostenfeldt blev suppleant for et år.

Nyt BMX-udvalg

Hans Storm, der er formand for Tønder BMX, blev valgt som formand for DCU’s nye BMX-udvalg for de kommende to år. Han bestred samme post i BMX-sporten, da den hørte til i Dansk Motor Union.

Nyt MTB-udvalg

Frank Qvortrup fra Silkeborg MTB blev valgt som formand.

Valg af formænd til udvalg

Til en række udvalg var der genvalg for 2 år: Dameudvalget, Tina Dideriksen (formand), Baneudvalg Dan Frost (formand) og Spor- og naturudvalget Thomas Larsen Schmidt (formand).

Valg af medlemmer til udvalg

Også her var der genvalg for 2 år: Ordensudvalg Niels Fredborg, Teknisk Kommission Ole Olsen og Hans-Christian Lykkegaard.

Offentliggørelse af den kommende sæsons terminer for DCU’s officielle løb

Løbskalenderen offentliggøres desuden på Danmarks Cykle Unions hjemmeside


Bredde/motion

Alle motionsløb kommer med i kalenderen. Det er nu muligt at tilmelde sig til alle løbstyper samlet under cyklingdanmark.dk. Det kan du gøre her.

UCI Gran Fondo – Holbæk

Medaljer, æren og VM-kvalifikation er noget af det, der køres om i Holbæk den 12. og 13. august.

Nu kan du tilmelde dig UCI Gran Fondo Denmark og UCI Medio Fondo. Du kan også tilmelde dig enkeltstarten. Link.

Ruterne til UCI Gran Fondo Denmark er klar. Rytterne får 177,6 udfordrende kilometer på den lange rute med alle Vestsjællands velkendte stigninger og i alt 1339 højdemeter. De danske eliteryttere kører i øvrigt præcis samme rute i PostNord Cup samme dag.

Bemærk, at du skal tilmelde dig senest 15/2, hvis du vil sikre dig den laveste pris. Startgebyret stiger med 100 kroner efter 15/2.

Den Internationale Cykelunions regler foreskriver, at alle kvinder samt mænd over 60 år skal køre Medio Fondo for at kvalificere sig til finalen i Albi i Frankrig. På enkeltstarten kører alle samme distance.

Kongeetapen

Kongeetapen 2017 køres torsdag den 14. september fra Otterup på Fyn til Vejle. 160 kilometer og 1800 højdemeter skal nok sende rytterne ud på forskellige prøvelser. Ruten slutter med de klassiske stigninger i og omkring Vejle med både Gl. Kongevej og Kiddesvej - blot for at nævne et par stykker.

Læs mere om Kongeetapen her

PostNord Danmark Rundt Motion - et etapeløb over fem dage, køres samtidig med PostNord Danmark Rundt. 

Læs mere om den spændende oplevelse her


DM i holdløb bliver i 2017 kørt i og omkring Sakskøbing i Guldborgsund Kommune den 17. juni.

Ruterne kan du se her. Stor rute og lille rute

Foto fra opløbsstrækningen i Sakskøbing


Medlemstal.dk

Husk at indberette medlemstal til DIF.

Pr. 13/2 manglede tre jysk/fynske klubber og syv sjællandske fortsat at indberette medlemstal.

Tallene er vigtige for Danmarks Idrætsforbund og ikke mindst for Danmarks Cykle Union, da de også ligger til grund for tilskud fra DIF.

Bogense MTB og Event, Danish Military Independent Social Fellowship Bike Team og Frederikshøj Cycling Club er klubberne i Jylland/Fyn som endnu ikke har registreret medlemmer.

På Sjælland er det følgende syv klubber: CC Gladsaxe, Cykelklubben Velo Pavé, Cykling Club Wellcome, Klub MTB-Marathon, Lamont Cycling Team, Team Fox Brainstormers og Værløse-Farum Cykelklub.

Hvis en klub har undladt at indberette medlemmer eller indberettet nul medlemmer to år i træk, udmeldes klubben af DIF og dermed også af Danmarks Cykle Union.

Opgørelse på discipliner
Desuden er det vigtigt, at alle klubber også husker deres disciplinsopgørelser i indberetningen – tillige med køn og aldersopdeling.

Selv om en klub er en landevejsklub, har den formentlig også ryttere, som kører eksempelvis på cykelbane, cross eller MTB. Det er vigtigt, at disse ryttere også bliver registreret. Et medlem som kører flere discipliner må således gerne være registreret flere gange.

Alle klubber kan fortsat logge ind påwww.medlemstal.dkog rette/registrere/administrere deres tal med det login, som klubben har fået tilsendt i mailen fra CFR.

NB: DCU har IKKE adgang til klubbernes logins. Hvis login-oplysningerne er blevet væk, skal klubben tage direkte kontakt til CFR sekretariatet på mail info@medlemstal.dk eller pr. telefon 70 20 18 00 (tlf.tid mandag – kl. 10-14).

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar