Få vores nyheder på mail

Et vellykket U23 DM 2017 afholdt på Fyn

Nyhed   •   Maj 16, 2017 10:59 CEST

Podiefoto fra DM U23 Linjeløb, taget af Steffen Klausen

I weekenden blev der kørt U23 Danmarksmesterskaber enkeltstart og linjeløb på Fyn.

Kerteminde Cykelklub var arrangørerne bag lørdagens enkeltstart, der blev kørt på en smuk 32,5 km lang rute med start og mål i Kerteminde. Af de 46 deltagende U23-ryttere viste Kasper Asgreen (Team VéloCONCEPT) sig stærkest med tiden 38.25. På andenpladsen, 55 sekunder efter, var det førsteårs Mikkel Bjerg (Team Giant-Castelli) og yderligere 43 sekunder efter kørte holdkammeraten Mathias Norsgaard Jørgensen (Team Giant-Castelli) sig til en bronzemedalje.

Søndag havde Nyborg Cykle Klub arrangeret U23 DM i linjeløb på en udfordrende rute med start og mål i Ørbæk. De 104 tilmeldte U23-ryttere skulle tilbagelægge 190 km - fordelt på 6 store omgange (25,5 km) og 4 små omgange (8,5 km).

Et tidligt 5 mands udbrud fik oparbejdet et stort forspring, og feltets jagt på udbruddet kom til at præge løbet. I udbruddet sad Christoffer Lisson og Mads Olander Hjort (begge fra BHS-Almeborg-Bornholm), Marcus Bønlykke (Christina Jewelry-KUMA), Mads Østergaard Kristensen (Herning Cykle Klub) og Mikkel Beck Olsen (Team Aura Energi – CK Aarhus). Udbruddet arbejdede så stærkt sammen, at et stærkt decimeret og desperat arbejdende felt først indenfor løbets sidste 1000 m fik hentet udbryderne. Dansk U23-mester blev Michael Carbel (Team VéloCONCEPT) foran Andreas Stokbro (Riwal Platform Cycling Team) og Casper Pedersen (Team Giant-Castelli) blev nr. 3. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar